Handelsbetingelser
Ōmhū Creative
v/ Daniella Munk Vraa
CVR: 40132341
Sensommervej 157, 8600 Silkeborg
(+45) 2096 0795
daniella@omhu-creative.dk
1. Ydelser
Ōmhū Creative tilbyder kreative og strategiske ydelser inden for grafisk design, branding og visuel kommunikation.
Alle opgaver aftales individuelt og skriftligt, så rammer, forventninger og deadlines er tydelige for begge parter.
2. Priser og betaling
Alle priser oplyses ekskl. moms, medmindre andet er angivet.
Betalingsfristen er 8 dage fra fakturadato.
Ved forsinket betaling pålægges et rykkergebyr på 100 kr. samt 2 % morarente pr. påbegyndt måned.
3. Booking, ændringer og afbestilling
Når en ydelse er booket, eller et tilbud er godkendt via mail, betragtes aftalen som bindende.
Som mindre virksomhed er det afgørende at kunne planlægge både tid og ressourcer effektivt.
Ændringer til opgaven skal godkendes skriftligt og kan medføre tillæg.
4. Levering og godkendelse
Levering anses som gennemført, når det aftalte materiale er overdraget og godkendt.
Gives der ikke skriftlig feedback senest 5 hverdage efter levering, betragtes ydelsen som godkendt.
5. Justeringer og ekstraarbejde
Mindre justeringer inden for det aftalte scope er inkluderet.
Større ændringer eller tilføjelser afregnes separat efter gældende timepris.
6. Reklamation
Fejl eller mangler i leverancen skal påberåbes skriftligt senest 5 hverdage efter, at de er – eller burde være – opdaget.
Reklamationen dækker udelukkende det arbejde, der er udført af Ōmhū Creative, og omfatter ikke materiale leveret af kunden eller tredjepart.
7. Rettigheder og ophavsret
Ōmhū Creative beholder ophavsretten til det leverede materiale, indtil fuld betaling er modtaget.
Kunden opnår en ikke-eksklusiv brugsret til materialet i det omfang, det er aftalt skriftligt.
Ōmhū Creative forbeholder sig retten til at vise udvalgte projekter i portfolio og på sociale medier, medmindre andet er aftalt.
8. Fortrolighed
Begge parter forpligter sig til at behandle alt materiale, information og korrespondance fortroligt – både under og efter samarbejdet.
9. Ansvar
Kunden indestår for, at alt materiale leveret til Ōmhū Creative (billeder, tekst, grafik mv.) må anvendes lovligt og ikke krænker tredjemands rettigheder.
Ōmhū Creative garanterer, at det leverede – efter bedste evne og kendskab – ikke krænker tredjemands immaterielle rettigheder.
Hver part er ansvarlig for at overholde gældende lovgivning og branchekutymer.
Ōmhū Creative er ikke ansvarlig for:
Driftstab
Avancetab
Tab af data
Andre indirekte tab
10. Datahåndtering og lovgivning
Kunden er ansvarlig for, at indsamling og håndtering af data overholder gældende lovgivning, herunder persondataforordningen (GDPR) og eventuelle krav i NIS2-direktivet.
Ōmhū Creative er ikke ansvarlig for at sikre, at kundens databehandling er i overensstemmelse med gældende regulering.
Eventuelle persondata behandles udelukkende i nødvendigt omfang og med respekt for privatlivets fred.
11. Lovvalg og værneting
Samarbejdet er underlagt dansk lovgivning.
Disse handelsbetingelser er udformet med transparens og respekt for begge parters tid og ressourcer. Jeg ønsker et samarbejde, der bygger på gensidig tillid og tydelig kommunikation.